Hvadfor denne blog?

“Hvadfor” – er ikke et ord på dansk. Det findes på andre sprog, og jeg savner det på dansk, for jeg vil gerne kunne udtrykke at ikke alting udelukkende gøres “på grund af” eller “fordi”.

Fordi – er jo ordet, der oftest indelder svaret på det almindelige spørgsmål “Hvorfor?”, men det har altså en noget tilbageskuende klang.

Hvadfor betyder for mig: med et formål, og det hvad, bloggen er for, vil jeg gerne beskrive. Det i håbet om at det også for læseren – dig – vil pege imod noget fremtidigt og ikke udelukkende afspejle mig og min baggage.

Men før jeg kommer til det, vil jeg også gerne sige lidt om hvorfor – og især – hvorfor nu?

Der er to grunde. Den første: Jeg er midt i et større skift af livssituation. Efter flytningen fra København og Nivå og til Kolding har jeg brug for et nyt holdepunkt, og da jeg har blogget lidt før, bliver det en måde.

Jeg har også et behov for at samle nogle tråde og bruge det til at forstå, hvor jeg står nu.

Bloggen er mit bidrag – et lille skub – til en bedre verden. Jeg vil gerne give dig og andre, der læser mine indlæg, et lille skub. Jeg håber med brug af min krællede personlighed, min særlige erfaring og fra mit ståsted at indgyde mod til forandring – håb om at det kan lykkes – og vilje til at skabe det, skridt for skridt.

Da jeg godt kan lide at fotografere, og fotos klæ’r en hjemmeside, vil jeg altid koble et foto på min blogindlæg, og det vil nok ikke altid give mening. På et eller andet plan gav det mening for mig.